Termografering


Bestil et tilbud her eller ring til mig på 2618 1227

 

Termokamera

Find utæthederne i huset ved hjælp af termografering og tæthedsmåling

Et utæt hus er ikke alene koldt og ubehageligt – det er også alt for dyrt. Har du en fornemmelse af, at din varmeregning er større, end den burde være, kan du få lavet en tæthedstest af dit hus. Med en tæthedstest, også kaldet en blower door-test, kan du få testet, om dit hus er utæt. Hvis testen viser, at dit hus er utæt, er næste skridt at finde ud af, hvor det er, at varmen slipper ud. Kun på den måde kan du gøre noget ved utætheden – og dermed varmeregningen.

Undersøg huset med termografi – Med termografi kan man finde ud af, præcist hvor det er, at varmen siver ud af bygninger. Og dermed kan man opdage dårlige konstruktioner og forkert eller mangelfuld isolering.

Ved hjælp af et varmekamera, et såkaldt infrarødt-kamera, måler man temperaturen på overfladen. Det sker helt uden berøring. Man måler bølgelængden på den infrarøde varmeudstråling fra overfladen. Med termografering opfanger man strålingen, og det bliver så omsat til et billede.

På termobilleder viser de forskellige farver, hvor huset er varmt, og hvor det er koldt. De grønne og blå farver angiver kulde, mens de røde og gule farver viser varme. Og på den måde kan man altså se, hvor huset er utæt, og hvor der er kuldebroer.

Ved termografering skal der være en temperaturforskel på mindst 12 grader mellem den indvendige og udvendige væg. Termografering bør derfor foretages i vinterhalvåret.

Indvendige og udvendige termograferinger – Termograferinger kan bruges både udvendigt og indvendigt i bygninger, for utæthederne kan sidde overalt i tag, lofter, vægge, ydermure, vinduer og gulve.

Med termografering kan man finde kuldebroer, fejlkonstruktioner, der medfører varmetab, og man kan påvise mangelfuld isolering. En termografering kan altså hurtigt finde de steder i huset, hvor varmen siver ud, og kulden trænger ind.

Termografering generelt – Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Korrekt anvendt kan termografi anvendes til at bestemme en overflades temperatur og – uden destruktive indgreb i konstruktionerne – påpege uhensigtsmæssige forhold i en bygnings klimaskærm.

Metoden er baseret på, at alle overflader udsender infrarød (IR) stråling.

Udstrålingen øges med stigende temperatur, men emnets overflade, dvs. emissivitet, påvirker også udstrålingen.

Et termografikamera måler IR-stråling fra et objekts overflade og omsætter dette til et billede af objektets overfladetemperatur.

Kvalitativ termografi sigter især på at få et billede af temperaturvariationerne på objektets overflade.

Kvantitativ termografi anvendes desuden til at bestemme de eksakte temperaturer på objektet. Dette kræver dog enten supplerende kontaktmålinger eller omfattende viden om fx overfladernes emissivitet og omgivelsernes temperatur.
I forbindelse med bygningstermografi er temperaturafvigelser og -forskelle oftest mest interessante.

Det er sjældent vigtigt, om et område er fx. 15,3 °C eller 15,7 °C. Derfor udføres især kvalitative termografiske undersøgelser.

Præcise temperaturmålinger anvendes især ved eftervisning af BR-krav eller temperaturkrav defineret i Alment teknisk fælles eje.

En undtagelse er overfladetemperaturer på vinduer, der skal eftervises ved beregning. Her kan termografi ikke benyttes som dokumentation.

I forbindelse med bygningsundersøgelser anvendes termografi typisk til at udpege byggefejl, afvigelser fra projektmateriale og kontrol af isoleringsarbejde, fx.:

  • kuldebroer
  • isoleringsfejl
  • indbygget fugt
  • utætheder i klimaskærmen

Termografi anvendes desuden til bestemmelse af overfladetemperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel.

Der er set en del eksempler på, at kuldebroer forveksles med utætheder i klimaskærmen.

Ved at kombinere den termografiske undersøgelse med etablering af undertryk i bygningen øges mulighederne for korrekt vurdering af bygningens tilstand.

På et termografibillede vil kuldebroer ofte fremstå med skarp afgrænsning, mens utætheder fremstår som ”tunger“, da den indsugede luft afkøler området omkring utætheden.

Termografering kan også anvendes til lokalisering af fx. gulvvarme, lækager i vand- og varmeanlæg samt registrering og vurdering af:

  • varmefordeling i et gulvvarmeanlæg
  • overfladers temperatur med hensyn til risiko for kondens og skimmel
  • termiske påvirkninger i et rums opholdszone
  • overbelastning – eller uens belastning – af el-installationer

Kameraets opløsning er afgørende for hvor små områder med varierende temperatur, der kan opdages.

En opløsning på 320 × 240 pixels er oftest tilstrækkelig. Ved undersøgelser, som kræver stor detaljeringsgrad, kan en højere opløsning dog være nødvendig.

Det er vigtigt, at kameraet indstilles korrekt – især fokusering, emissivitet og den reflekterede tilsyneladende temperatur (omgivelserne) – også selvom der udelukkende måles temperaturforskelle.

Ud over korrekt betjening af kameraet anbefales, at bygningstermografi udføres af personer med byggeteknisk indsigt, så risiko for fejltolkninger reduceres.

Vejrforhold – For at undgå måleforstyrrelser og opnå korrekte resultater skal:

  • forskellen mellem ude- og indetemperatur være mindst 12 °C for ældre bygninger og mindst 15 °C for nye højisolerede bygninger
  • bygningsdele og konstruktioner have været uden solpåvirkning et halvt døgn før undersøgelsen – og under selve termograferingen

Termografering efter kuldebroer kan normalt kun udføres i perioden fra november til april. Sæsonen kan dog udvides ved øget indetemperatur.

Søgning efter utætheder i klimaskærmen ved hjælp af undertryk kan udføres ved mindre temperaturforskel.

Termografering udefra er behæftet med større usikkerhed end indefra – og usikkerheden øges af kraftig vind og ved ventilerede konstruktioner.

Bedømmelse og tolkning – På et termografibillede fokuseres ofte på farvetoner i temperaturskalaens yderkanter.

Ved at indsnævre temperaturskalaen tydeliggøres områder med afvigende temperatur – men samtidig øges risiko for utilsigtet at påpege ”fejl“ uden reel betydning.

Derfor anbefales, at temperaturen på det termograferede emne omfatter såvel højeste og laveste temperatur på skalaen.

Præsentation af resultatet – Rapportering af termografiresultater indeholder normalt:

  • en kort beskrivelse af objektet, fx. bygningen eller bygningsdelen og undersøgelsens formål
  • en beskrivelse af temperaturer ude og inde samt vejrforhold
  • angivelse af emissivitet (benyttet ved termograferingen)
  • angivelse af, om der er etableret undertryk ved undersøgelsen, dvs., om der søges efter utætheder eller kuldebroer

For hvert termografibillede angives om og i givet fald hvad, der afviger fra det forventelige.

Utætheder, kuldebroer og isoleringsfejl – Bemærk, at der ved termograferingen skal skelnes mellem utætheder og kuldebroer/isoleringsfejl.

Utætheder – og køling som følge heraf – skyldes ofte bygningens tæthedsplan, fx. utætheder i eller ved dampspærren, installationsgennembrydninger og murværk uden fyldte fuger.

Eksempler på termografier

Termograferinger - kontrol af udvendig facadeisolering
Kontrol af udvendig facadeisolering
Termograferinger - kontrol af skimmelsvamp
Kontrol af skimmelsvamp
Termofotograferinger - kontrol af facader
Kontrol af facader
Termograferiner - kontrol af kuldebroer (optaget i forbindelse etableret undertryk i bygningen)
Kontrol af kuldebroer (optaget i forbindelse etableret undertryk i bygningen)
Termograferinger - kontrol af kuldebroer
Kontrol af kuldebroer

Bestil et tilbud her eller ring til mig på 2618 1227