Tæthedsprøvning.


Bestil et tilbud her eller ring til mig på 2618 1227

 

BlowerDoor - tæthedsprøvning
Blower Door

 

 

 

 

BlowerDoor – tæthedsprøvning af bygninger

Test tætheden i dit hus med en blowerdoortest (tæthedsprøvning).

I de senere år har vi i Danmark haft stigende fokus på energiforbruget i vores boliger.

Og ikke mindst har der været fokus på, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug.

Derfor har energimærkning af boliger, der sælges, været et lovkrav siden 1997.

Og siden 2006 har der også været lovkrav om, at tætheden i nye huse skal kontrolleres. Det kan man gøre med en tæthedstest, også kaldet en blower door-test.

Et utæt hus er dyrt at varme op

Man tester tætheden i et hus ved hjælp af en særlig ventilator, der blæser luft ind i huset og skaber overtryk inde i det.

Ved at måle, hvor meget luft der skal blæses ind i huset for at holde overtrykket konstant, får man et mål for husets tæthed.

Et utæt hus er dyrt at varme op, fordi varmen slipper ud, og derfor har utætheden i vores boliger betydning for energiforbruget.

Derudover er et utæt hus ikke så behageligt at bo i, fordi vægge og gulve vil være kolde at røre ved og gå på.

Endelig kan utætte hus også giver problemer med kondens, der kan give råd og skimmelsvamp.

Der er altså mange gode grunde til at sørge for, at dit hus er tæt.

Tæthedstest af gamle huse

Der er kun lovkrav om tæthedstest af nybyggede huse. Men man kan også sagtens teste tætheden i et ældre hus.

Har du et gammelt hus – og synes du, at varmeregningen er usædvanlig stor – kan det være en god idé at få tjekket tætheden med en blower door-test.

Testen kan vise, hvor utæt dit hus er. Det er selvfølgelig nyttig viden. Men hvis du virkelig skal kunne bruge det til noget, har du brug for at vide, hvor utæthederne er.

Det kan du blandt andet finde ud af ved at supplere blower door-testen med en termografering.

Tæthedsprøvning

Inden 2006 var mange nye bygninger relativt utætte.

Vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning gav trækgener i vindside og varmetab gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen i læsiden.

Bygningsreglementets krav til lufttæthed er indført for at reducere energispild, når varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen.

Lufttætheden kan også bidrage til et indeklima uden træk, fordi der kan projekteres og udføres korrekt luftskifte gennem fx ventilationsspalter/friskluftventiler.

For at sikre en tæt klimaskærm forudsættes byggeteknisk indsigt og viden om:

  • aktuelle tæthedskrav og tæthedsplanets betydning
  • materialer i tæthedsplanet
  • tætningsprincipper og -detaljer
  • praktisk udførelse af lufttæthed
  • lufttæthedsundersøgelser, fx. Blower Door-prøvning

Tæthedskrav

Bygningsreglementets lufttæthedskrav angiver højst tilladelige luftstrømme gennem bygningens klimaskærm ved 50 pascal (w50) trykforskel mellem ude og inde.

Ved nybyggeri kræver BR2018 at disse luftstrømme er højst 1,0 l/s (liter/sekund) pr. m2 (normalt bygningens opvarmede bruttoetageareal).

For bygningsklasse BR2020 er kravet (w50) højst 0,7 l/s pr. m2.

I passivhuse kræves – afhængigt af bygningens størrelse og udformning – en lufttæthed (w50) bedre end 0,4 l/s pr. m2.

For bygninger, der opføres efter efter bygningsklasse BR2020, skal der altid foreligge dokumentation for tætheden.

I et hus på 160 m2 med et volumen på cirka 400 m3 og 130 m2 facade vil 1,5 l/s pr. m2 svare til et samlet areal af utæthederne på cirka 21 × 21 cm.

Gennembrydninger af tæthedsplanet medfører erfaringsmæssigt problemer, som kan undgås ved omhyggelig planlægning og projektering af detaljer i tæthedsplanet.

Bygninger skal projekteres med et såkaldt ”tæthedsplan“.

Tæthedsplanet består normalt af forskellige materialer/konstruktioner, fx terrændæk af beton, bagmur af letbeton og PE-folie i loftet.

Lufttæthed opnås ved anvendelse af dels lufttætte materialer dels lufttætte samlinger mellem materialer og bygningsdele.

Tæthedsplanets størrelse og udformning har væsentlig betydning for bygningens samlede tæthed – især udformningen af samlinger mellem tæthedsplanets dele, fx mellem:

  • dampspærre i væg og i loft
  • dampspærre og vinduer
  • mellem fugtspærre og fundament

Derfor anbefales, at tæthedsplanets placering og detaljernes tæthed – fx. samlinger og gennemføringer – indpasses tidligt i planlægning/projektering.

For at opnå lufttæthed skal detaljerne desuden projekteres, så de er bygbare.

Luftstrømning gennem de enkelte materialer i tæthedsplanet kan bidrage væsentligt til den samlede luftstrøm.

Vægge af beton eller spartlet letbeton er normalt lufttætte, hvis samlinger og tilslutninger er udført omhyggeligt.

Dampspærrefolier er normalt lufttætte

Stive folier – fx 0,2 mm PE-folie eller tykkere – kan vanskeliggøre udførelse af tætte hjørnedetaljer.

Overfladen på nogle folier – fx ubehandlet PE-folie – kan endvidere være vanskelig at tape/klæbe på. Fugtadaptive dampspærrer er generelt tyndere, og de kan derfor lettere foldes/bukkes.

Overfladen er desuden lettere at klæbe/tape på.

Gående vinduer og døre kan have forringet tæthed omkring tætningslister.

Ved brug af dampspærresystemer – med dokumenteret klæbeevne af klæbestoffer på membraner og andre byggematerialer – bidrages til sikring af god lufttæthed.

For at opnå lufttæt murværk forudsættes generelt opmuring med fyldte fuger – herunder slået studsfuge – og overfladebehandling, fx tyndpuds, puds eller berapning.

Bemærk, at lufttæthed forudsætter, at der overfladebehandles overalt – også bag fx køkkenskabe og i varme skunke.

En bygnings lufttæthed afhænger normalt af tæthedsplanets samlede overfladeareal.

Derfor har bygningens udformning stor betydning for dens samlede tæthed.

Jo mere enkel og kubisk bygningskroppen er, desto mindre er overfladen i forhold til rumfanget.

En bygning med stor overflade i forhold til volumen og kompliceret bygningsudformning med mange kritiske detaljer, er vanskelig at gøre tæt.

Ved anvendelse af folie, skal alle samlinger tapes med modhold på et fast underlag – og både gennemføringer og tilslutninger til omgivende bygningsdele skal udføres tætte efter samme retningslinjer som for dampspærrer.

Fugtspærren på gulvet skal udlægges, så der ikke kan trænge luft fra ydervægge ind under fugtspærren.

Ved projekteringen skal det sikres, at alle gennemføringer i og samlinger mellem materialer i tæthedsplanet kan udføres med tætte samlinger.

Der er erfaringsmæssigt risiko for utætheder i tæthedsplanet fx.:

  • manglende/mangelfuld fastlæggelse af tæthedsplanet, så tætning sker i forskellige planer med utætheder imellem planerne
  • valg af mindre egnede materialer
  • uhensigtsmæssig projektering/indbygning indbygning af vinduer og døre, fx mangelfuld klæbning af tilslutninger og samlinger i lysningsfolie

Årsager til utætheder

  • utæt overgang mellem fundament og ydervæg, fordi fugtspærren ikke slutter tæt til fundament og væg
  • utætte loftlemme
  • utætte gennemføringer ved fx aftræks og ventilationskanaler
  • utætheder mellem føringsrør og rør/ kabel
  • utætte samlinger ved bjælker/bjælkelag og knudepunkter for bjælker

For at opnå lufttæthed forudsættes, at ovenstående og tilsvarende detaljer projekteres og udføres omhyggeligt, fx.:

  • ved anvendelse af dampspærresystemer
  • med præfabrikerede hjørner og manchetter til gennemføringer

Ved tæthedsmåling kan kontrolleres, om der er opnået den ønskede/ krævede lufttæthed.

Ved kombination af tæthedsmåling med termografi og eventuelt røgprøvning kan desuden lokaliseres eventuelle utætheder i klimaskærmen, som medfører varmetab og trækgener.

Utæthederne forekommer fx i samlinger i dampspærren.

Ved krav/ønsker om lufttæthed under 0,8 l/s pr. m2 stilles store krav til brugeradfærd og udluftning for at undgå kondens på indvendige overflader.

Det er derfor erfaringsmæssigt nødvendigt at anvende mekanisk, balancerede ventilationsanlæg ved så lave værdier.

Bemærk, at ved meget tætte bygninger kan små ventilationsåbninger – fx friskluftventiler i vinduer – medføre trækgener, fordi lufthastigheden – med kold udeluft – bliver stor.

For at undgå trækgener anbefales friskluftventiler med større åbninger – som om muligt monteres, så friskluftindtaget ikke medfører høje lufthastigheder i opholdszonen.

Passivhuse 

For at opfylde lufttæthedskravene til passivhuse forudsættes opmærksomhed på både materialer, detaljer og udførelse.

Ved projektering anbefales valg af materialer, som erfaringsmæssigt medfører god tæthed ved montering.

Desuden anbefales skærpede krav til vinduers tæthed.

Derved opnås en større margin mellem det højst tilladelige utæthedsareal og materialernes/vinduernes bidrag til utæthed. Derved øges sandsynligheden for, at tæthedskravet kan opfyldes.

Tæthedsbegreber

Ved karakterisering af bygningers lufttæthed – målt ved en trykforskel på 50 pascal mellem ude og inde – benyttes:

  • w50 = bygningens lufttæthed målt i forhold til bruttoetageareal (l/s pr. m2)
  • n50 = bygningens lufftæthed målt i forhold til nettovolumen – benyttes til passivhuse (m3/h)
  • q50 = bygningens lufttæthed målt i forhold til klimaskærmens areal – benyttes i Sverige (l/s pr. m2)
  • V50 = målt luftstrøm ved en trykforskel mellem ude og inde på 50 pascal (m3/time)

Måling af lufttæthed

Blower Door ventilatoren – fx monteret i bryggersdør – trækker luft ud og skaber undertryk i bygningen, så der kommer luft ind gennem alle utætheder i klimaskærmen.

Utæthederne bestemmer den luftmængde, der kan måles, når den trækkes igennem ventilatoren.

Tæthedsmåling kan udføres med fx Blower Door udstyr, hvor en specialdør med ventilator monteres i en døråbning.

Ventilatoren skaber overtryk/undertryk i bygningen i forhold til omgivelserne. Normalt anvendes 50 pascal trykforskel.

Alle „tilsigtede åbninger“, fx emhætte, ventilationsåbninger og brevindkast lukkes lufttæt, så der kun måles på utilsigtede utætheder i klimaskærmen.

En computer styrer ventilatoren og beregner luftmængden, der passerer gennem klimaskærmen – ud fra ventilatorens omdrejningstal og lufttrykket.

Ved måling på bygninger med meget lavt luftskifte, fx. laboratorier og tilsvarende rum, anvendes i stedet ofte sporgasmåling.

Tæthed – forslag til fremgangsmåde

For at opnå bedst mulig tæthed anbefales, at den projekterende samarbejder med en rådgiver – der har erfaring i lufttæthed af bygninger – om:

  • udformning af bygningens tæthedsplan, valg af materialer til tæthedsplanet og tilhørende bygningsdetaljer
  • disponering af føringsveje for el- og vvs-installationer, så antallet af
  • gennembrydninger at tæthedsplanet minimeres
  • at udføre indledende tæthedsmåling på et tidspunkt, mens tæthedsplanet endnu er synligt

Den indledende tæthedsmåling kan eventuelt suppleres med termografering så eventuelle utætheder i klimaskærmen lokaliseres.

Hvis bygningen ikke overholder de stillede krav, er udbedring på dette tidspunkt nemmere og billigere, end når alt er færdigt.

Om sommeren er det ikke muligt at benytte termografering som hjælpemiddel til at finde og vurdere størrelsen af utætheder.

Her kan eventuelt benyttes teaterrøg og lufthastighedsmåling til lokalisering og størrelsesvurdering af utætheder.

Tema om tæthed – eksempelsamling – se artiklen her!

Klimaskærmens tæthed i kontor- og undervisningsbygninger – se rapporten her!

Bestil et tilbud på tæthedsprøvning her eller ring til mig på 2618 1227  +4526181227

Referencer tæthedsprøvninger

Hovedvejen 90-92, 2600 Glostrup - Lejligheder - modulbyggeri - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Hovedvejen 90-92, 2600 Glostrup – Lejligheder
Linde Alle 3, 2850 Nærum - Kollegieværelser - modulbyggeri - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Linde Alle 3, 2850 Nærum – Kollegieværelser
Enfamilehus - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Enfamilehus
Rækkehuse- blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Rækkehuse
Rigshospitalet - Nordfløjen - 54.000 m2 - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Rigshospitalet – Nordfløjen – 54.000 m2
 Niels Bohr Bygningen - Nørrebro i København - Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Niels Bohr Bygningen – Nørrebro i København – Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet – 52.000 m2
Statsfængslet på Falster – Nørre Alslev - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Statsfængslet på Falster – Nørre Alslev – 32.000 m2
Pharma Science Building - Nørrebro i København - Laboratorier - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Pharma Science Building – Nørrebro i København – Laboratorier – 5.000 m2

Microsoft Danmark - Lyngby - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Microsoft Danmark – Lyngby – 17.000 m2
DTU Biosustain - Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
DTU Biosustain – Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability – 12.000 m2
Enfamiliehus - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Enfamiliehus
Mærsk Tårnet - Københavns Universitet - blower door - tæthedsprøvning - tæthedstest
Mærsk Bygningen – Blegdamsvej – København – 42.700 m2

Kronen - Vanløse - butikscenter - blower door - tæthedstest
Kronen – Vanløse – butikscenter – 24.000 m2
Falkonergårdens Gymnasium & HF-kursus - blower door - tæthedstest
Falkonergårdens Gymnasium – Frederiksberg – 1.700 m2
Diakonissestiftelsen - Frederiksberg - 6 boligblokke - blower door - tæthedstest
Diakonissestiftelsen – Frederiksberg – 6 boligblokke
8-tallet - Amager - ejerlejligheder og erhverv - blower door - tæthedstest
8-tallet – Amager – ejerlejligheder og erhverv – 62.000 m2

 

 

 

Domicil udfører opgaver i følgende områder:

København K, København V, Frederiksberg C, Frederiksberg, København Ø, Nordhavn, København N, København S, København NV, København SV, Valby, Glostrup, Brøndby, Rødovre, Albertslund, Vallensbæk, Taastrup, Ishøj.

Hedehusene, Hvidovre, Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Greve, Solrød Strand, Karlslunde, Brønshøj, Vanløse, Herlev, Skovlunde, Ballerup, Måløv, Smørum, Kastrup, Dragør, Kongens Lyngby, Gentofte, Virum, Holte, Nærum.

Søborg, Dyssegård, Bagsværd, Hellerup, Charlottenlund, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted Kyst, Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Helsingør, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten, Tikøb, Hornbæk, Dronningmølle, Ålsgårde.

Hellebæk, Helsinge, Vejby, Tisvildeleje, Græsted, Gilleleje, Frederiksværk, Ølsted, Skævinge, Gørløse, Liseleje, Melby, Hundested, Hillerød, Allerød, Birkerød, Fredensborg, Kvistgård, Værløse, Farum, Lynge, Slangerup, Frederikssund.

Jægerspris, Ølstykke, Stenløse, Veksø Sjælland, Roskilde, Tune, Jyllinge, Skibby, Kirke Såby, Kirke Hyllinge, Ringsted, Ringsted, Viby Sjælland, Borup, Herlufmagle, Glumsø, Fjenneslev, Jystrup, Sorø, Munke Bjergby, Slagelse, Korsør.

Skælskør, Vemmelev, Boeslunde, Rude, Agersø, Omø, Fuglebjerg, Dalmose, Sandved, Høng, Gørlev, Ruds Vedby, Dianalund, Stenlille, Nyrup, Holbæk, Orø, Lejre, Hvalsø, Tølløse, Ugerløse, Kirke Eskilstrup, Store Merløse, Vipperød.

Kalundborg, Regstrup, Mørkøv, Jyderup, Snertinge, Svebølle, Store Fuglede, Jerslev Sjælland, Nykøbing Sj, Svinninge, Gislinge, Hørve, Fårevejle, Asnæs, Vig, Grevinge, Nørre Asmindrup, Højby, Rørvig, Sjællands Odde, Føllenslev, Eskebjerg.

Køge, Gadstrup, Havdrup, Lille Skensved, Bjæverskov, Faxe, Hårlev, Karise, Faxe Ladeplads, Store Heddinge, Strøby, Klippinge, Rødvig Stevns, Herfølge, Tureby, Rønnede, Holmegaard, Haslev, Næstved, Præstø, Tappernøje, Mern.

Karrebæksminde, Lundby, Vordingborg, Kalvehave, Langebæk, Stensved, Stege, Borre, Askeby, Bogø By, Nykøbing F, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Guldborg, Eskilstrup, Horbelev, Idestrup, Væggerløse, Gedser, Nysted, Toreby L, Kettinge.

Øster Ulslev, Errindlev, Nakskov, Harpelunde, Horslunde, Søllested, Maribo, Bandholm, Askø, Torrig L, Fejø, Femø, Nørreballe, Stokkemarke, Vesterborg, Holeby, Rødby, Dannemare, Sakskøbing.

Møn, Sjælland, Lolland og Falster.