Formål med udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
Erfaringerne viser, at de midler, der bruges på løbende vedligehold efter en gennemtænkt plan og prioritering af vedligeholdelsesbudgettet giver mulighed for at udføre arbejderne på de rigtige tidspunkter af året og planlægge tingene ud fra en helhedsbetragtning, hvilket samlet set gør projekterne billigere end akut skadesafhjælpning.
Langsigtede vedligeholdelsesplaner er således nøglen til at holde en ejendom i optimal stand, at undgå unødige skader og samtidig spare store udgifter til vedligeholdelse.
Formålet er at gøre vedligeholdelse til en gennemskuelig proces, der sikrer så stor økonomisk og teknisk sikkerhed omkring ejendommen som muligt.
Udarbejdelse af 10-årige rullende vedligeholdelsesplaner vil medvirke til at begrænse vedligeholdelsesudgifterne, og samtidig være med til at sikre, at bygningen danner en brugbar fysisk ramme, og at bygningen er i en forsvarlig stand af hensyn til brugeres og omgivelsers sikkerhed.
Fordele ved udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
Man får:
- et bedre overblik over ejendommens samlede driftsøkonomi
- planlægning af vedligeholdelsesarbejder i god tid
- rigtig prioritering af vedligeholdelsesarbejder på ejendommen
- højere grad af sikkerhed for, at vedligeholdelse af ejendommen gennemføres, når det er nødvendigt
- optimering af vedligeholdelsesindsatsen bidrager til en bedre ressourceudnyttelse
- det er billigere at vedligeholde end at forny, og den vedligeholdte bygning nedslides ikke så hurtigt som den, der får lov til at forfalde
- en godt vedligeholdt og drevet ejendom giver en bedre daglig brug og mindre risiko for udvikling af større bygningsskader
- ejendommens økonomi forbliver sund og gensalgsværdien øges
- forsikringsdækninger vil kunne opretholdes, og udgifterne hertil vil kunne holdes nede
Forsvarlig vedligeholdelsestilstand
At bygningen skal være i forsvarlig stand indebærer, at der må gribes ind, hvis der er fareforvoldende eller vedligeholdelsesmæssige mangler ved ejendommen.
Oftest vil det være risikoen for konstruktive svigt som følge af nedslidning eller erosion/korrosion samt utætheder i klimaskærmen eller andre bygningstekniske svigt, der udgør de mest iøjnefaldende faremomenter.
Der kan imidlertid også forekomme svigt i installationer og afløbssystemer, der vil kunne forvolde skade på såvel ting som personer.
Kravet om, at bygningen er i en forsvarlig stand, kan ikke generelt relateres til bestemte bygningsdele, men må for hver enkelt bygning konkretiseres ud fra en samlet vurdering af bygningens konstruktion, anvendelsen, den øjeblikkelige, tekniske og vedligeholdelsesmæssige tilstand samt de relevante offentlige forskrifter.
Omfanget og hyppigheden af vedligeholdelse og fornyelse må for hver enkelt bygning bestemmes ud fra de faktorer, som har med bygningens opførelse og anvendelse at gøre, såsom:
- de anvendte byggematerialers holdbarhed og dertil knyttede vedligeholdskrav
- bygningens beliggenhed, indretning og brug
- krav til standard og bygningslevetid
Der kan således ikke fastlægges ensartede retningslinjer for alle bygninger, men vedligeholdelsesplaner må omfatte alle bygningsdele, som er en forudsætning for, at en bygning kan fungere tilfredsstillende i hele sin levetid.
Særligt om indeklima
Når man ser på bygningen som fysisk ramme for de funktioner, der foregår i den, kan der i særlig grad peges på indeklimaets betydning for brugere samt sammenhængen mellem et tilfredsstillende indeklima og god vedligeholdelse og fornuftig drift af ejendommen.
Ved indeklima forstås i denne sammenhæng den del af det fysiske indeklima, der bestemmes af bygningen, herunder bygningens installationer, de anvendte byggematerialer samt indretningen og brugen af bygningen.
Et godt indeklima er af afgørende betydning for menneskets sundhed, trivsel, arbejdsindsats og produktivitet. God vedligeholdelse og drift har stor indflydelse på fastholdelsen af et godt indeklima.
Vedligeholdelsesplanen
Vedligeholdelsesplaner er en skønnet oversigt over de større arbejder, ejeren kan forvente skal udføres på ejendommens bygningsdele og materialer – set i forhold til disses levetid og tilstand.
Vedligeholdelsesplaner er således et konkret planlægningsværktøj til brug for vurderingen af den enkelte ejendoms behov for vedligeholdelse i den kommende 10-års periode.
Vedligeholdelsesplaner tager udgangspunkt i en byggeteknisk gennemgang af ejendommen, som fastslår den enkelte bygningsdeles aktuelle tilstand.
I vedligeholdelsesplanen skal angives, hvilke konkrete vedligeholdsarbejder på de enkelte bygningsdele der skal foretages, for at ejendommen er i forsvarlig byggeteknisk og vedligeholdelsesmæssig stand.
Generelt må det altid lægges til grund, at bygningsdele skal holdes ved lige, og at der således skal regnes med udgifter hertil.
I vedligeholdelsesplanen skal derfor angives et overslag over udgifterne til gennemførelse af arbejderne.
Typer af vedligeholdelsesarbejder
Vedligeholdelse af en bygning skal sikre bygningen mod følger af slid, ælde og svigt.
Bygningsvedligeholdelse omfatter derfor de arbejder, der har til formål at opretholde bygningens ydeevne, og derigennem bygningens kvalitet og brugsværdi.
Under begrebet bygningsvedligeholdelse hører både planlagt periodisk vedligeholdelse herunder fornyelser samt afhjælpende vedligeholdelse på bygningen.
Herudover indgår eftersyn af bygningen og vurderingen af bygningens tilstand som en del af vedligeholdelsesarbejderne.
Planlagt periodisk vedligeholdelse omfatter de forebyggende vedligeholdelsesarbejder, som udføres efter en forudgående økonomisk og teknisk planlægning.
Fornyelse omfatter udskiftning af bygningsdele eller installationer, hvis ydeevne er faldet til under acceptabelt niveau.
Afhjælpende vedligeholdelse omfatter vedligeholdelse, som foretages akut eller løbende efter behov, når der konstateres skader eller andre svigt på bygningen.
Arbejder omfattet af vedligeholdelsesplanen
Vedligeholdelsesplaner skal omfatte større planlagte, periodiske vedligeholdelsesarbejder herunder fornyelser.
Undtaget fra vedligeholdelsesplanen er afhjælpende vedligeholdelsesarbejder, som må foretages akut, når der opstår skader på ejendommen eller dennes installationer.
Bygningsdele omfattet af vedligeholdelsesplanen
Vedligeholdelsesplaner bør omfatte vurdering af følgende bygningsdele:
- tagværk
- kælder/fundamenter
- facade/sokkel
- vinduer
- udvendige døre
- trapper
- porte og gennemgange
- etageadskillelser
- WC/bad
- køkken
- varmeinstallation
- afløbsinstallationer
- kloakinstallationer
- vandinstallationer
- gasinstallationer
- ventilation
- elinstallation
Tidsplan for gennemførelse
Vedligeholdelsesplaner angiver tidspunkterne for arbejdernes gennemførelse fordelt over et tidsrum af 10 år.
Prissætning
Vedligeholdelsesplanens brugbarhed er afhængig af, at der skabes et overblik over de økonomiske midler der er nødvendige for at udføre arbejderne.
Vedligeholdelsesplaner skal derfor indeholde en angivelse af de økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at efterleve planen.
Det betyder, at de arbejder, der er anført i planen skal prissættes i form af et overslag over udgifterne.
Vejledning om vedligeholdelsesplaner i private udlejningsejendomme
Med ændring af leje- og boligreguleringsloven, der trådte i kraft den 1. juli 2015, blev der som noget nyt indført krav om, at alle udlejere af private udlejningsejendomme, der pr. 1. januar 1995 indeholdt mere end 6 beboelseslejligheder, og som er beliggende i kommuner, hvor reglerne i boligreguleringslovens kapitel II – IV gælder, skal udarbejde rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner.
Formålet med ordningen er at sikre den mest hensigtsmæssige vedligeholdelse af store ejendomme i regulerede kommuner.
Du kan læse vejledningen her!
Bestil et tilbud her eller ring til mig på 2618 1227 +4526181227
Domicil udfører opgaver i følgende områder:
København K, København V, Frederiksberg C, Frederiksberg, København Ø, Nordhavn, København N, København S, København NV, København SV, Valby, Glostrup, Brøndby, Rødovre, Albertslund, Vallensbæk, Taastrup, Ishøj.
Hedehusene, Hvidovre, Brøndby Strand, Vallensbæk Strand, Greve, Solrød Strand, Karlslunde, Brønshøj, Vanløse, Herlev, Skovlunde, Ballerup, Måløv, Smørum, Kastrup, Dragør, Kongens Lyngby, Gentofte, Virum, Holte, Nærum.
Søborg, Dyssegård, Bagsværd, Hellerup, Charlottenlund, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted Kyst, Hørsholm, Kokkedal, Nivå, Helsingør, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten, Tikøb, Hornbæk, Dronningmølle, Ålsgårde.
Hellebæk, Helsinge, Vejby, Tisvildeleje, Græsted, Gilleleje, Frederiksværk, Ølsted, Skævinge, Gørløse, Liseleje, Melby, Hundested, Hillerød, Allerød, Birkerød, Fredensborg, Kvistgård, Værløse, Farum, Lynge, Slangerup, Frederikssund.
Jægerspris, Ølstykke, Stenløse, Veksø Sjælland, Roskilde, Tune, Jyllinge, Skibby, Kirke Såby, Kirke Hyllinge, Ringsted, Ringsted, Viby Sjælland, Borup, Herlufmagle, Glumsø, Fjenneslev, Jystrup, Sorø, Munke Bjergby, Slagelse, Korsør.
Skælskør, Vemmelev, Boeslunde, Rude, Agersø, Omø, Fuglebjerg, Dalmose, Sandved, Høng, Gørlev, Ruds Vedby, Dianalund, Stenlille, Nyrup, Holbæk, Orø, Lejre, Hvalsø, Tølløse, Ugerløse, Kirke Eskilstrup, Store Merløse, Vipperød.
Kalundborg, Regstrup, Mørkøv, Jyderup, Snertinge, Svebølle, Store Fuglede, Jerslev Sjælland, Nykøbing Sj, Svinninge, Gislinge, Hørve, Fårevejle, Asnæs, Vig, Grevinge, Nørre Asmindrup, Højby, Rørvig, Sjællands Odde, Føllenslev, Eskebjerg.
Køge, Gadstrup, Havdrup, Lille Skensved, Bjæverskov, Faxe, Hårlev, Karise, Faxe Ladeplads, Store Heddinge, Strøby, Klippinge, Rødvig Stevns, Herfølge, Tureby, Rønnede, Holmegaard, Haslev, Næstved, Præstø, Tappernøje, Mern.
Karrebæksminde, Lundby, Vordingborg, Kalvehave, Langebæk, Stensved, Stege, Borre, Askeby, Bogø By, Nykøbing F, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Guldborg, Eskilstrup, Horbelev, Idestrup, Væggerløse, Gedser, Nysted, Toreby L, Kettinge.
Øster Ulslev, Errindlev, Nakskov, Harpelunde, Horslunde, Søllested, Maribo, Bandholm, Askø, Torrig L, Fejø, Femø, Nørreballe, Stokkemarke, Vesterborg, Holeby, Rødby, Dannemare, Sakskøbing.